Menu

Information til forældre

HJÆLP OS MED AT SKABE DE BEDSTE RAMMER.

 

Velkommen til dig og dit barn i Verninge IF.

Vi vil gerne opfordre dig som forældre til at hjælpe dit barn og klubben bedst muligt.

Ud over sikre betalingen af kontingentet i starten af hver halve sæson (sommer /vinter) opfordrer vi til at du deltager på siden linjen.

Alle vores trænere er frivillige og ulønnet. De kommer i Verninge, IF, fordi de gerne vil skabe en god oplevelse for dit barn, men også for alle de andre børn på holdet.

Det er en meget stor hjælp for vores frivillige trænere hvis du som forældre:

  • Tilbyder at køre til kampe (tilmelding i Kampklar).
  • Kommer og ser kampene særligt når holdene spiller hjemme.
  • Kommer med frugt, kage eller lignede til alle spillere efter kampen.
  • Deltager i møder og aktiviteter, når det er muligt i Verninge IF.

Verninge IF tager gerne et socialt ansvar.

Det er vigtigt for at Verninge IF, at ALLE spillere som ønsker at deltage i klubbens aktiviteter har muligheden.

GODE RÅD TIL FORÆLDRE

  • Husk på, at det er dit barn som spiller fodbold – ikke dig.
  • Mød jævnligt op til træning og kamp – dit barn sætter pris på det.
  • Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene spille og lære på denne måde.
  • Kommenter kun opmuntrende og rosende.
  • Ophold dig kun langs den ene sidelinje – og i god afstand til trænere og spillere.
  • Respekter trænerens beslutninger – vær positiv og støttende.
  • Respekter dommerens beslutninger. Dommeren er et menneske, som laver fejl.
  • Lad være med selv at lege dommer.
  • Skab god stemning ved kampene – byd f.eks. udeholdets forældre på kaffe.
  • Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet.
  • Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke.
  • Bak op om holdets og klubbens arbejde – din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn

 

Vi håber du vil støtte op om dit barn og Verninge IF ved følge disse gode råd til træning og kamp.

Luk